26. juli 2006

Kondi.......

Yes jeg gjorde det!! jeg har været ude på min første løbetur :-)) at det i alt kun var 2 min betyder ikke noget, jeg løb!
Jeg har længe været så træt af mig selv og min kondi, men der har ligesom ikke været tid(læs: overskud) til at gøre noget ved det. men så var det lige at jeg kom forbi netties blog, og så var det at jeg fik sparket - tak for det nettie!
Så var det ellers bare ind og hente det start løbeprogram, jeg havde hevet ud af et "iform" blad for 6 år siden, og støve skoene af.... og det tog mig kun 3 dage i tilløb :-))
Men helt ærligt - elegant ser det sku' ikke ud, når 105 kg 41 årig kvinde løber ....... fnis.... så lige nu løber jeg på marken, i skjul af kornet ... desværre nærmer høsten sig, men så må jeg jo løbe om natten!!
På sigt er ønsket at komme af med min 20 kg.

Jeg startede også på nyt arbejde i mandags, som bogholder hos en tømrer i Farsø 25 timer om ugen, det er bare så godt. Hvor er det længe siden, at jeg har været så glad for at møde på arbejde. Der er så go' en atmosfære - det er nyt for mig ;-)) . Så jeg svæver lige nu. . . . .
Det sjove ved det nye arbejde er, at de alle er bidt af en gal løbesko..... så jeg bliver nødt til at holde ud! det kan jo ikke passe, at jeg skal være den eneste der ikke kan løbe der!

21. juli 2006

Et stemningsbillede ....

Jeg bliver lige nødt til at vise et par stemningsbilleder fra denne lummervarme eftermiddag.... i det meste af landet....
Kim og ungerne er til Open Air i dag.... og hvilket vejr at gøre det i .. Nu har vi haft lummervarme og hedebølge (overdrivelse fremmer som bekendt.... ) de sidste 2 uger, hvor vi har holdt ferie i Øster Hurup, og så lige i dag hvor der er Open Air, skal vi have den regn, som jeg har sukket efter lige siden vi kom herud.


Det er ingen hemmelighed, at jeg KAN altså ikke li' når temperaturen kommer over 22-23 grader, jeg bli'r såååå umulig, og hovedet koger over.
Men jeg synes også at det er synd, at det lige præcis skulle regne når Open Air begyndte.... det eneste go'e ved det er da, at der nok ikke er så mange der dejser om på grund af "rigtig vædske" mangel.

Jeg vil så fortsætte med mine "syslerier" i teltet... jeg er igang med Prinsesjalet til Jannik og Maibrit (det er vores nevø og kæreste). De skal være forældre første gang i september, og Maibrit vil gerne have prinsesvøbet, så det er jeg ved at lave i en lækker æblegrøn farve, strikket i Arwetta. jeg mangler kun at lave yderkanten på 2 sider.

18. juli 2006

Ny blog ser dagens lys :-)

Jeg har begået mig en ny, og mere proffessionel blogside (synes jeg). Efter at have set andre blog sider, har jeg besluttet mig at skifte hertil. Så håber jeg på, at jeg kan finde ud af at bruge siden til noget fornuftigt...
.. min skrive hyppighed for eksempel... :-) jeg har ikke været særlig flittig på min tidligere blog, som ligger her: http://lisettestrik.spaces.msn.com/ , men prøver at blive bedre.
Jeg tester lige om skidtet virker :-))