12. februar 2007

På strikkefronten

Vedr. nedenstående, så har jeg virkelig brugt mit strikketøj som terapi (eller flugt!!) på det seneste, og jeg har fået en del projekter gjort færdige.
Jeg fik jo strikket min kauni skyggejakke færdig i januar måned, men den gav sig igen .... og hvad gjorde jeg ved det?! jo jeg smed den i vaskemaskinen og tænkte, at sidste gang jeg lavede dette nummer, kom jeg den i maskinen uden andet indhold - og den krøb en del. Så denne gang kom jeg håndklæder i, så maskinen var fyldt op - og så sker der nok ikke så meget...hehe... den blev sku' endnu mindre end den første. Nu var det så lige, at min søster var på besøg i går, under processen - og hun reddede sig lige en fedeste filtet jakke i skyggestrik....hulk hulk hulk...
Næste gang! så strikker jeg et langt og bredt stykke i mønsteret, som jeg vasker i maskinen - og så klipper jeg den ud - og syr den sammen... så kan den lære det!!! Jeg VIL ha' en skyggejakke, der er filtet - og som passer MIG.

Jeg har fået mit Clapotis sjal strikket færdig - det er blevet for smalt, men fungerer fint som halstørklæde. jeg har lavet lidt om på sjalet i forhold til opskriften - jeg har strikket det i ren retstrik. Sjalet er strikket i Kauni Effekt farve EM.


Min Kauni trøje er også blevet færdig, men jeg ved da ikke lige hvad jeg har tænkt på! Halsen er simpelthen så lille at den skal laves om, så om igen! Den er strikket i Kauni 8/2 , og der er brugt 5 nøgler.



Jeg har også fået min Slå om bluse til Lone og Oles baby færdig. Men jeg tror den er blevet for lille - så jeg bliver nok nød til at at strikke en mere - men det tager nu ikke så lang tid. Jeg synes den er blevet rigtig sød, så det er ikke sidste gang jeg laver sådan en trøje til barselsgave. Den er strikket i Inka Dreams men jeg tror også den vil være lækker i alpaca.


Charlotte havde fødselsdag, mens vi var i Lalandia - og hun havde selv valgt, at hun ikke ville med... hun ville hellere være på efterskolen. Det var jo helt klart hendes valg, og hun skulle have lov til selv at bestemme, men det var underligt ikke at skulle holde fødselsdag sammen med hende. Så for at bøde lidt på det, havde jeg sendt en lækker chokoladekage (opskrift og billede kommer senere) op til hende, så hun havde lidt at dele med hendes gang. På selve dagen, havde jeg så sendt en pakke med en masse lækkerier -og et par strømper strikket i Match - Charlotte elsker heldigvis mors hjemmestrikkede - og er fløjtende ligeglad med hvad andre mener om farver og striber :-))

KAL 2007 - Februar.
Jeg synes at Karoline manglede en trøje i et lækkert uldgarn - jeg havde købt 5 nøgler New York for længe siden til formålet - men det synes Karoline ikke at hun havde brug for!
Hun ville hellere have et halstørklæde, så det måtte jeg jo gøre. I bogen Ripple Stitch Patterns fandt jeg et mønster der hedder Ole Chale (på dansk påfuglemønsteret) på side 110. Jeg har bare strikket én mønsterbort på pind 15 - og så har jeg altså delt garnet, så jeg kun har strikket med én tråd af garnet... jeg prøvede at strikke det med begge tråde, men det blev alt for kompakt - og jeg havde altså ikke større pinde :-)).

KAL 2007 - Januar.
Jeg er også blevet færdig med min januar opgave - som skulle være i bomuld. Jeg valgte at strikke en trøje til mig selv i Hifa Bomuld - der findes ingen opskrifter på markedet til garnet - så jeg måtte igang, så jeg kan finde ud af, hvor meget garn der går til en trøje. Jeg har brugt 6 + "en bette smule mere" nøgler i alt.

3 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Det er godt, at du har kunnet bruge strikketøjet som afslapning/terapi (kender det udemærket fra mig selv), og når du producerer så smukke ting, så må det da hjælpe på humøret! Og held og lykke med skyggejakkejagten...

Kh Karen S

Anonym sagde ...

Altså hvor har du været flittig Lisette!!!
Jeg har selvfølgelig også været en tur forbi shoppen, og sikke nogle skønne nyheder du har, og din nye porto "politik" er bare super :-)
Vi snakkes.
Knus fra
Dorthe

Anonym sagde ...

Hold da fast du har haft gang i pindene. Ja, sommetider hjælper det at rydde op i tingene, her i hytten føles det tit som en byrde mindre :o)
Hvad med opskrifter til Hifa uld, duer de ikke til bomulden? Der er en OK bog strik til alle størrelser af lisbeth bjørndal

kh Linda