22. januar 2007

Det hele værd

Jeg har haft lidt travlt på det sidste :-))
Men det var da det hele værd, for hvor var hun da dejlig og sød i går..... ja, altså Nicole skulle døbes, og vedkommende der skulle sy hendes dåbskjole sprang fra i sidste øjeblik - og så "sprang jeg selvfølgelig til" - for jeg kunne da ikke bære, at Nicole ingen dåbskjole skulle have.

På strikke fronten har jeg fået færdiggjort min Kauni Skyggetrøje - MEN, den mangler et bælte, tror jeg.
Det kan jeg så skrive på listen - nederst! Mit bomulds projekt i januar, skrider også godt fremad.
Jeg mangler kun knap et halvt forstykke, så jeg håber den bliver færdig inden februar starter.


Jeg fik også lige fjernet hele den sy bunke, som har ligget siden efteråret, med diverse småreperationer i, nye lynlåse i bukser, huller på knæene, mm.. måske det er forårskuller der allerede er sat ind :-I

Hov, jeg glemte da lige at vise, min valket taske, som jeg også er blevet
færdig med.
Lukketøjet, har jeg "tyvestjålet" fra Betina , som fik den geniale ide, at bruge en af de kæmpe sikkerhedsnåle, som vi begge købte til strik in hos Bente Geil i oktober. Den ide har jeg taget til mig, men har dog ikke fået den foreviget - det var en nem måde at blive færdig med et projekt på ;-))

1 kommentar:

Betina Olesen sagde ...

Ajjjjjj.....hvor er hun bare sød. Forstår godt at du ikke kunne sige nej. Det kunne være jeg skulle prøve med så store øjne, når jeg vil have dig til noget :-)

Hvorfor vil du have bælte på trøjen ? er den blevet større end den sidste??, men du skal jo lige huske at den ikke er blevet vasket endnu *LOL*

Knus fra Betina